SYNKEBESVÆR – DYSFAGI

Har du fået en blodprop eller blødning i hjernen, kan det også betyde, at du får synkebesvær, også kaldet dysfagi.

Typisk vil 25-50% af mennesker, som er ramt af en erhvervet hjerneskade, have synkeproblemer.

Hvis du får det, du drikker, i den gale hals, er det vigtigt at finde ud af, om du har brug for fortykningsmiddel i, så du ikke risikerer, at væsken kommer i dine lunger, og du får lungebetændelse.

Hvis du bliver træt, når du spiser, er det vigtigt, at din mad ikke er for kompakt. Kommer du til at hoste, når du f.eks. spiser ris, skal du muligvis have noget mad, der hænger bedre sammen i konsistensen. Det kan vi sammen finde ud af.

Hvis du har dysfagi, har du brug for en vurdering, for at finde ud af, om du synker din mad eller væsker forsvarligt.

Når du bliver ramt i din krops muskler, er der også sandsynlighed for, at du bliver ramt på din synkefunktion, da det også er muskler, du bruger til at synke med.

Vurdering af og træning i synkefunktion er en af de mange ting, jeg kan hjælpe med.

Hvis du har fået en lammelse i ansigtet, også kaldet facialisparese, kan jeg ligeledes hjælpe dig med behandling af ansigtet og mimikøvelser.

Kontakt mig på tlf. 51 21 88 44 eller på email.
Jeg ser frem til at høre fra dig.

Ring til mig