ERGOTERAPI

Ergoterapi, genoptræning og hjemmetræning efter senhjerneskade

Har du fået hjerneskade for nylig, så kontakt mig hurtigt, så du kan komme i gang med din genoptræning. Tid er en vigtig faktor ved en nyopstået hjerneskade.

Vær opmærksom på, at der pr. 01.07.18 er kommet nye regler i forbindelse med frit sygehusvalg, som kan give lov til ergoterapi gennem kommunen. Sundhedsforsikringer har også åbnet op for ergoterapi.

Ergoterapi kan hjælpe dig efter en blodprop eller blødning i hjernen, også kaldet en apopleksi eller senhjerneskade.

Hvis du er kommet hjem, og ikke har kunne få den nødvendige fysiske genoptræning af din skulder/arm/hånd, for at kunne klare dig godt i dit liv, kan jeg hjælpe dig.

Ofte vil en hjerneblødning eller hjerneblodprop medføre nedsat funktion og bevægelighed, i dele af kroppen, som kræver intensiv genoptræning, for at kunne fungere optimalt igen.

Dit ansigt kan have ændret sig, så din ene mundvig hænger mere, end den plejer. Dette bliver kaldt facialisparese. Du kan have fået problemer med at tygge og synke din mad og drikke. Dette bliver kaldt dysfagi. Disse ting kan du træne med mig.

Du kan have fået det, der bliver kaldt en kognitiv skade. Det vil sige, at du har besvær med at finde ud af, hvordan du skal udføre de ting, som du plejer.

Genoptræning i form af ergoterapi kan hjælpe kroppen, til at begynde at “huske” bevægelser, og hjælpe dig tilbage mod det funktionsniveau, du havde før skaden.

Alle ovennævnte ting, kan jeg træne med dig, og din træning bliver tilrettelagt helt til dig.

Hvad er ergoterapi?

Ergoterapeuter arbejder ved hjælp af ergoterapi med en holdbar og nuanceret genoptræning (rehabilitering) og vejledning af syge, handicappede eller skadede patienter, hvor der tages hensyn til både fysiske, psykiske og sociale forhold individuelt. Dette sker dels gennem træning i de daglige aktiviteter, som den enkelte selv prioriterer højest, og gennem hjælp med at finde ud af indretning i den enkeltes hjem, på arbejdspladsen og i forhold til øvrige nærmiljøer.

Ergoterapeutisk undersøgelse / planlægning / behandling / evaluering

Al behandling starter altid med en undersøgelse, så kan vi derefter sammen lægge en plan for, hvad du har behov for at træne med. Vi vil sammen forsøge at sætte et mål. Dernæst starter selve træningen, og der sluttes med evaluering efter endt træning.

Kontakt mig på tlf. 51 21 88 44 eller på email.
Jeg ser frem til at høre fra dig.

Ring til mig