Ændret personlighed

Depression

Mange får depression, som kommer pga. hjerneskaden. Den kan opleves som alt fra let tungsind til en egentlig depression. Dette forekommer som regel i løbet af det første år efter en hjerneskade.

Manglende initiativ og engagement

At komme i gang kan være svært for dig, selv med rutineopgaver, og du har måske ikke samme engagement som tidligere.

Svigtende styring og kontrol af følelser

Du kan have besvær med at styre vrede, gråd eller latter. Det kan være svært at holde tårerne tilbage, men du kan måske også være hidsig og opfarende.

Irritabilitet – ”kort lunte”

Måske du bliver både lettere og hurtigere irriteret, selv over mindre ting end tidligere.

Manglende hæmning

Måske er du mere impulsiv både i tale og handling, og overvejer ikke konsekvenserne.

"Primitiv” adfærd

Måske kan du have besvær med, hvordan du siger og gør ting, det kan virke stødende eller ”barnagtigt” på andre. 

Ubekymret og tilsyneladende ligeglad

Det kan være svært for dig at leve dig ind i, hvordan andre har det, dette kaldes også nedsat empati.

Mere eller mindre lystfølelse end tidligere

Måske har du fået mindre seksuel lyst. Der kan også forekomme øget seksuel drift, eller den hjerneskaderamte kan mangle hæmning af sine drifter.

Er der noget af det, der volder dig besvær, er du velkommen til at kontakt mig på email eller tlf. 42 29 88 44



Aktiv
Terapi

Kirsten Rejmers

Psykoterapeut MPF
Parterapeut
Sexolog
Ergoterapeut
Tlf. 42 29 88 44

Klinik:

Ørstedsgade 5,2

7100 Vejle


Mail

---------------- 

Psykoterapeutforeningens logoMedlem af
Dansk Psykoterapeutforening


Medlem af
Dansk Sexologiforening


Ergoterapeutforeningen logo